PROFIL     DANSKE     UDENLANDSKE     AKTIVITETER     TERAPEUTER     KONTAKT     LINKS   English
CRANIO SACRAL TECHNIQUE
– KRANIOSAKRAL TERAPI


Jeg var på mit første kraniosakrale kursus i Nebraska i USA i 1968, hos kiropraktor Major Bertram deJarnette D.C., der underviste i Sacro Occipital Technique.(S.O.T.) Siden har jeg løbende taget kurser inden for Craniopathy og Applied Kinesiology. Behandlingen af det kraniosakrale system har rødder langt tilbage i kiro- praktikkens historie, men i de senere årtier har osteopat John E. Upledger D.O. gjort behandlingsformen mere kendt i offentligheden. I Danmark har især Stanley Rosenberg i de senere år vist vejen også for lægfolk.

Kraniosakral terapi (KST) er en blid og nænsom behandling med dybtgående virkning på kroppens centralnervesystem.


Centralnervesystemet består af hjernen og rygmarven, som styrer og koordinerer alle processer i organismen. Dette følsomme system af nerver er godt beskyttet af kraniets og rygsøjlens knogler, og omsluttet af 3 hjerne-og rygmarvshinder, som er fæstet langs kranieknoglernes ledflader, - på de øverste 3 halshvirvler og på indersiden af korsbenet. I det inderste rum findes rygmarvsvæsken, som på engang giver næring til nervesystemet og fjerner affaldsstofferne fra cellernes stofskifte. En svag rytmisk bevægelse i disse områder får rygmarvsvæsken til at cirkulere rundt i centralnervesystemet og ud langs de nerver, der forlader rygmarven imellem ryghvirvlerne.

Dette beskyttende system kan skades af påvirkninger fra fødselen, ulykker, chok og andre traumatiske oplevelser. Uforløste traumatiske oplevelser sidder i kroppen som en slags hukommelse i cellerne.

Vi har en hjerterytme, - en åndedrætsrytme og en kraniosakral rytme eller puls, der kan mærkes over hele kroppen. Normalt ligger kraniosakralpulsen mellem 6-12 gange i minuttet, men når der er ubalancer, er den enten langsommere eller hurtigere.

Behandlingen retter sig specielt mod kraniet, korsbenet, ansigtets knogler og kæbeleddet. Blide tryk og træk får bindevæv, sener, muskler, led og knogler til at normaliseres, så rygmarvsvæsken igen kan nære og rense central-nervesystemet og dets forgreninger rundt i kroppen.

Mange har oplevet, at mange forskellige symptomer forsvinder, når for-styrrelser i det kraniosakrale system fjernes eller afhjælpes.

Kraniosacral Terapi er særdeles velegnet til behandling af stress og stress- relaterede sygdomme.

                                                       Udarbejdet af RikkeCori Design © 2005 - Alle rettigheder forbeholdes spirit-of-flower.dk